Filantropiens pionerer: Jesper Nygård

I første del af artikelserien om pionererne inden for den moderne filantropi i Danmark kan du møde Jesper Nygård, mangeårig administrerende direktør i Realdania. Her fortæller han, hvordan den rivende udvikling, som filantropien har gennemgået i løbet af de sidste par årtier, har set ud med hans øjne.

Jes­per Ny­gård, den­gang be­sty­rel­ses­for­mand i Re­al­da­nia, fo­to­gra­fe­ret i 2011 på Ti­mes Squa­re i New York på stu­di­e­tur og be­søg hos en ræk­ke to­ne­an­gi­ven­de fon­de i New York og Bo­ston. Her sam­men med se­ni­o­r­kon­su­lent Re­gitze He­ss og filan­tro­pi­di­rek­tør Hans Pe­ter Svendler.

På en må­de har filan­tro­pi­en nok fyldt i he­le hans vok­sen­liv, ind­le­der Jes­per Ny­gård med at for­tæl­le, da Fun­dats sæt­ter ham stæv­ne for at teg­ne et po­rtræt af den mo­der­ne filan­tro­pis ud­vik­ling og rol­le i hans liv.

For in­den han bli­ver en del af Re­al­da­nia, der kom­mer til ver­den i år 2000, er han ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i det al­men­nyt­ti­ge bo­ligsel­skab KAB.

“‘Not for pro­fit-sek­to­ren’ har jo og­så et ele­ment af filan­tro­pi over sig. Så jeg har i vir­ke­lig­he­den nok, uden at ha­ve en stor be­vidst­hed om or­det filan­tro­pi op gen­nem 80’erne og 90’erne, si­den den­gang in­ter­es­se­ret mig me­get for, hvor­dan ci­vil­sam­fun­det kan gø­re en for­skel i re­la­tio­nen mel­lem stat og mar­ked,” si­ger Jes­per Nygård.

Hans før­ste egent­li­ge mø­de med filan­tro­pi­en kom­mer dog først se­ne­re. Nær­me­re be­stemt i 1998, mens han sta­dig er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i KAB. Hans for­gæn­ger på di­rek­tør­po­sten i KAB, Jør­gen Nue Møl­ler, er på det tids­punkt ble­vet be­sty­rel­ses­for­mand i Re­al­kre­dit Dan­mark, og gen­nem ham kom­mer Jes­per Ny­gård til at stif­te be­kendt­skab med filan­tro­pisk ud­de­ling for før­ste gang.

Det sker, da Re­al­kre­dit Dan­mark fu­sio­ne­rer med BG Bank i 1998 og der i den for­bin­del­se bli­ver skabt en pul­je på cir­ka 50 mil­li­o­ner kro­ner om året, som skal bru­ges til no­get, der min­der om filantropi.

“Der in­vi­te­rer han (Jør­gen Nue Møl­ler, red.) mig og fi­re an­dre med ind i en ko­mité, som skal de­le pen­ge ud til no­get, der ik­ke hand­ler om det kom­merci­el­le i Re­al­kre­dit Dan­mark, men som hand­ler om at gø­re no­get for det byg­ge­de mil­jø. Det gør vi så, og det er fak­tisk før­ste gang,” for­tæl­ler Jes­per Nygård.

Det bli­ver på en må­de og­så be­gyn­del­sen på Re­al­da­nia. Da Re­al­kre­dit Dan­mark og BG Bank få år ef­ter sæl­ges til Dan­ske Bank, op­står Re­al­da­nia d. 2. ok­to­ber 2000. Jes­per Ny­gård bli­ver med­lem af en så­kaldt ud­de­lings­ko­mité sam­me år, og i 2003 ind­træ­der han i Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se, først som først be­sty­rel­ses­med­lem og si­den som næst­for­mand og be­sty­rel­ses­for­mand, ind­til han over­ta­ger hver­vet som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i 2013.

“I de år har jeg ar­bej­det me­get med at ud­vik­le vo­res bi­drag til dansk filan­tro­pi. Jeg har læst en del, væ­ret fle­re gan­ge i USA og snak­ket med sto­re ame­ri­kan­ske fon­de, jeg sid­der med i Philea, det tid­li­ge­re EFC, og jeg har væ­ret med til at stif­te Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Så det har ta­get rig­tig me­get fart si­den hen, men det er dér, i slut­nin­gen af 1990’erne, at jeg stif­ter be­kendt­skab med filan­tro­pi­en for al­vor,” si­ger Jes­per Nygård.

På det tids­punkt bru­ger Jes­per Ny­gård sta­dig ik­ke be­teg­nel­sen filan­tro­pi. Det kom­mer først nog­le år se­ne­re, om­kring 2003-2004, og det er ik­ke uden vis­se for­be­hold, at be­sty­rel­sen i Re­al­da­nia ta­ger or­det til sig.

Der er fak­tisk en ret stor dis­kus­sion i Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se på det tids­punkt om, hvor­vidt vi skal bru­ge or­det filantropi.

Jes­per Ny­gård – Adm. di­rek­tør, Realdania

“Der er fak­tisk en ret stor dis­kus­sion i Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se på det tids­punkt om, hvor­vidt vi skal bru­ge or­det filan­tro­pi. Om folk kan for­stå, hvad det be­ty­der, el­ler om det hel­le­re skal kal­des be­vil­lin­ger, do­na­tio­ner el­ler ud­de­lin­ger. Men det fø­rer til en kon­klu­sion om, at vi ger­ne vil kal­de det filan­tro­pi, og vi æn­drer og­så vo­res sprog­brug i blandt an­det vo­res års­rap­por­ter,” si­ger Jes­per Ny­gård og tilføjer:

“Jeg el­sker be­tyd­nin­gen: At gi­ve no­get til no­gen - i vo­res til­fæl­de sam­fun­det - uden at for­ven­te selv at få no­get re­tur. Det med, at man ik­ke må ha­ve en for­vent­ning om, at folk gi­ver no­get til­ba­ge, er et fan­ta­stisk stærkt nar­ra­tiv om en fonds el­ler en filan­tro­ps rol­le, sy­nes jeg”.

Cigarrygende mænd

Da Jes­per Ny­gård i 00’erne be­gyn­der at læ­se og for­stå, hvad filan­tro­pi er, ven­der han sig hur­tigt mod USA, som han be­trag­ter som en slags sto­re­bror in­den for fonds­vern­de­nen på det tids­punkt. Her har han hen­tet vi­den og in­spira­tion li­ge si­den, om end han frem­hæ­ver, at den filan­tro­pi­ske sek­tor i dag er me­get me­re glo­bal og har fle­re epicentre.

I Dan­mark, på det tids­punkt i 00’erne, har man­ge nok et bil­le­de af, at fonds­ver­de­nen be­står af ci­gar­ry­gen­de mænd i mør­ke di­rek­tions­lo­ka­ler, der sid­der bag luk­ke­de dø­re og træf­fer be­slut­nin­ger, me­ner Jes­per Ny­gård. Og nok med rette.

“Så­dan tror jeg fak­tisk, det er man­ge ste­der i 00’erne. Som jeg ser det, er der, på det tids­punkt, en ræk­ke dyg­ti­ge, am­bi­tiø­se filan­tro­pi­ske ak­tø­rer, som hver især la­ver spæn­den­de ting, men næ­sten al­drig sam­ar­bej­der, og som må­ske er lidt sty­ret af en tan­ke­gang om, at ‘den, der le­ver skjult, le­ver godt’,” si­ger han.

Men op gen­nem 00’erne be­gyn­der nye tan­ker så småt at spi­re frem, me­ner Jes­per Ny­gård. Der er en be­gyn­den­de dis­kus­sion om, hvor­dan man kan ska­be ef­fekt, der ræk­ker ud over det en­kel­te pro­jekt, og om man skal sam­ar­bej­de mere.

“Dis­kus­sio­ner­ne flyt­ter sig på en god må­de op gen­nem 00’erne, men fonds­sek­to­ren er sta­dig re­la­tivt tra­di­tio­nel,” si­ger han.

Den katalytiske opvågning

Hen mod slut­nin­gen af 00’erne sker der fle­re ting. Dels be­gyn­der Jes­per Ny­gård at bars­le med nog­le tan­ker, der på en må­de bli­ver star­ten på en ‘ka­ta­ly­ti­ske op­våg­ning’, som han kal­der det. Han skri­ver pam­flet­ten ’Det so­ci­a­le en­zym’ om sam­ska­bel­se mel­lem den of­fent­li­ge sek­tor, den pri­vat sek­tor og ci­vil­sam­fun­det, og sam­ti­dig begynder
Re­al­da­nia at in­ter­es­se­re sig for nog­le stør­re dags­or­de­ner, da den filan­tro­pi­ske for­e­ning be­gyn­der at få en ræk­ke an­søg­nin­ger in­den for sam­me felt.

“Der fin­der vi ud af, at hvis vi ba­re ta­ger det bed­ste pro­jekt af de før­ste fi­re-fem an­søg­nin­ger in­den for et em­ne, er det ik­ke nød­ven­dig­vis det bed­ste pro­jekt, der er der­u­de. Og så be­gyn­der vi at la­ve det, vi den­gang kal­der kampag­ner, som vi i dag of­te­re kal­der calls,” si­ger Jes­per Nygård.

Ar­bej­det med calls, hvor en ræk­ke ak­tø­rer bli­ver bedt om at by­de ind med pro­jek­ter in­den for en be­stemt te­ma­tik, er stærkt in­spi­re­ret af ame­ri­kan­ske fon­de, for­tæl­ler Jes­per Nygård.

“Og det er fak­tisk nok for­lø­be­ren til den ‘ka­ta­ly­ti­ske op­våg­ning’,” si­ger han.

Den sto­re ‘ka­ta­ly­ti­ske op­våg­ning’ kom­mer dog for Jes­per Ny­gård først for al­vor med be­gre­bet ‘Col­lecti­ve Im­pact’ nog­le år senere.

“Den sto­re æn­dring, i min op­tik, sker først om­kring 2011-2012, men det sker lidt gli­den­de fra 00’erne med ar­bej­det med kampag­ner og calls,” si­ger han og un­der­stre­ger, at det er en lø­ben­de progression.

No­gen­lun­de sam­ti­dig med, at Re­al­da­nia be­gyn­der at ar­bej­de med calls, blæ­ser der og­så an­dre vin­de ind over Dan­mark fra USA.

“Jeg stø­der i slut­nin­gen af 00’erne på no­get af den før­ste ame­ri­kan­ske forsk­ning om og er­fa­ring med at må­le på ef­fekt, og om, at sam­ar­bej­der ska­ber stør­re ge­vinst, end hvis man ik­ke sam­ar­bej­der, og at man skal prø­ve at brin­ge par­ter sam­men. Der kom­mer og­så de før­ste ini­ti­a­ti­ver om det, der hed­der ‘Glas­sPo­ck­ets’,” si­ger Jes­per Nygård.

‘Glas­sPo­ck­ets’ er et ud­tryk, der bru­ges om, hvor trans­pa­ren­te fon­de­ne er og be­teg­ner idéen om, at fon­de­ne skal væ­re så åb­ne og gen­nem­sig­ti­ge, at man me­ta­forisk set kan "se igen­nem de­res lommer".

“Så der sker en ud­vik­ling i 00’erne, som si­den hen ta­ger vold­somt fart i 10’erne,” si­ger Jes­per Nygård.

Overgangen til 10’erne

Især vil­lig­he­den til at sam­ar­bej­de kom­mer til at præ­ge filan­tro­pi­en i 10’erne, me­ner Jes­per Nygård.

“Hvor fon­de i 00’erne i Dan­mark, i min op­tik, me­get sjæl­dent ar­bej­der sam­men, er der langt fle­re i 10’erne, der ger­ne vil ar­bej­de sam­men,” si­ger han.

Som et ek­sem­pel på det næv­ner han, at der i det fag­li­ge mil­jø i 10’erne op­står dis­kus­sio­ner af be­gre­ber­ne sub­sti­tu­tions­grad og subsi­di­e­rings­grad, som i hans op­tik ce­men­te­rer en be­vidst­hed om at vil­le samarbejde.

Subsi­di­e­rings­grad be­teg­ner an­de­len af den sam­le­de fi­nan­si­e­ring, mens sub­sti­tu­tions­grad er en be­teg­nel­se for, i hvil­ken grad de filan­tro­pi­ske mid­ler er af­gø­ren­de for, om et gi­vent pro­jekt kan re­a­li­se­res. Hvis sub­sti­tu­tions­gra­den er me­get høj, be­ty­der det, at pro­jek­tet er af­hæn­gigt af den filan­tro­pi­ske støt­te. Hvis subsi­di­e­rings­gra­den der­i­mod er lav for den en­kel­te fond, be­ty­der det, at der er fle­re an­dre, der er med til at løf­te fi­nan­si­e­rin­gen, og det er at fo­re­træk­ke, for­di fon­den der­med kan bru­ge dens mid­ler til fle­re an­dre pro­jek­ter og­så, for­kla­rer Jes­per Nygård.

Der­u­d­over bli­ver der, på tær­s­k­len mel­lem 00’erne og 10’erne, og­så dis­ku­te­ret be­gre­bet ‘klo­ge pen­ge’, som og­så er ame­ri­kansk in­spi­re­ret. Iføl­ge Jes­per Ny­gård hand­ler dis­kus­sio­nen blandt an­det om, om de filan­tro­pi­ske ak­tø­rer i vir­ke­lig­he­den de­ler an­det ud end penge.

“Den­gang er der me­get fo­kus på ad­mi­ni­stra­tions­pro­cen­ten, alt­så hvor me­get per­so­na­le der er an­sat til for­mid­ling og ad­mi­ni­stra­tion og så vi­de­re. På et tids­punkt bli­ver AP Møl­ler Fon­dens da­væ­ren­de di­rek­tør spurgt om, hvor man­ge me­d­ar­bej­de­re der er i AP Møl­ler Fon­den, og til det sva­rer han med et smil og slet skjult iro­ni, at han har li­ge så man­ge an­sat i he­le fon­den, som Re­al­da­nia har an­sat til at for­mid­le. Og det er jo dels en vit­tig­hed, og dels et ud­tryk for, at han, og sik­kert og­så an­dre, sy­nes, vi gik den for­ker­te vej den­gang," si­ger Jes­per Nygård.

Den be­væ­gel­se med at de­le vi­den og gø­re sig trans­pa­rent, er der rig­tig man­ge, der er med på i dag

Jes­per Ny­gård – Adm. di­rek­tør, Realdania

Selv tror han dog på ret­nin­gen. Jes­per Ny­gård me­ner - bå­de da og nu - at den vi­den, pro­jek­ter­ne op­når, skal de­les ud til flest mu­ligt, for­di den vi­den, i hans op­tik, er li­ge­så vig­tig som det kon­kre­te pro­jekt. En hold­ning, som fle­re filan­tro­pi­ske ak­tø­rer i dag til­slut­ter sig, me­ner han.

“Den be­væ­gel­se med at de­le vi­den og gø­re sig trans­pa­rent, er der rig­tig man­ge, der er med på i dag,” si­ger han.

Jes­per Ny­gård, den­gang be­sty­rel­ses­for­mand, fo­to­gra­fe­ret i 2012 i Finn Juhl Sa­len i FN-byg­nin­gen. FN-byg­nin­gen to­tal­renove­res, og den dan­ske stat og Re­al­da­nia fi­nan­si­e­rer renoveringen.

Den­gang i be­gyn­del­sen af 10’erne be­gyn­der der og­så at op­stå et stør­re be­hov for at kom­mu­ni­ke­re, hvad fon­de­nes rol­le er og kan væ­re, for­di fon­de­ne - og her­un­der og­så Re­da­nia - bli­ver ud­sat for hård kri­tik i me­di­er­ne, for­tæl­ler Jes­per Nygård.

Der­for bli­ver fle­re fon­de be­vid­ste om de­res om­døm­me og om spørgs­må­let om le­gi­ti­mi­tet, me­ner han.

“Le­gi­ti­mi­tet ska­bes af ens hand­lin­ger, og det er så an­dre, der vur­de­rer, om man har le­gi­ti­mi­tet. Le­gi­ti­mi­tet hand­ler med an­dre ord om, at sam­fun­det sy­nes, at det vi la­ver er okay og er med til at gø­re sam­fun­det bed­re, og at vi ik­ke gør no­get, der er i mod­sæt­ning til sam­fund­s­kon­trak­ten,” si­ger Jes­per Ny­gård, der bli­ver ked af det, hvis folk hen­ty­der til den gam­le ta­le­må­de: ‘Den der be­ta­ler mu­sik­ken, be­stem­mer hvad der skal spilles.

Så­dan vil han be­stemt ik­ke ha­ve, at hver­ken han el­ler Re­al­da­nia opfattes.

“Man byg­ger ik­ke vi­de­re på sam­fund­s­kon­trak­ten, hvis man op­fat­tes som dem, der skal be­stem­me. Vi er en del af et part­ner­skab, vi er en del af et sam­ar­bej­de om at lø­se pro­ble­mer,” si­ger han

Sætter sig i filantropiens førersæde

Op gen­nem 10’erne fyl­der vi­den­de­ling og­så på en an­den må­de for Jes­per Nygård.

I 2013 bli­ver han en­ga­ge­ret i den eu­ro­pæ­i­ske fondsor­ga­ni­sa­tion Eu­ro­pe­an Fo­un­da­tion Cen­ter (EFC), hvor han si­den har haft en ræk­ke for­skel­li­ge rol­ler, først i EFC, og ef­ter fu­sio­nen med Dap­h­ne, i re­gi af Philea, hvor han i øv­rigt net­op (i 2024, red.) er ble­vet valgt ind i be­sty­rel­sen igen, ef­ter at ha­ve væ­ret med i fusionsbestyrelsen.

“Jeg tror rig­tig me­get på trans­pa­rens og på at de­le vi­den, så for mig er det en ren ga­ve at bli­ve en del af et in­ter­na­tio­nalt filan­tro­pisk dybt fag­ligt mil­jø med me­get am­bi­tiø­se kol­le­ga­er fra he­le Eu­ro­pa og USA. For mig er det en slik­bu­tik af vi­den og dyg­ti­ge men­ne­sker,” si­ger Jes­per Nygård.

Han me­ner, at det eu­ro­pæ­i­ske fonds­sam­ar­bej­de og den vi­dens­de­ling, der fo­re­går, når de filan­tro­pi­ske ak­tø­rer kom­mer tæt­te­re på hin­an­den, er med til at styr­ke det eu­ro­pæ­i­ske fondsland­skab enormt.

“Vi bli­ver me­get dyg­ti­ge­re, når vi ta­ler sam­men og læ­rer af hin­an­den,” si­ger han.

Sam­me år, som han bli­ver en del af EFC, i 2013, sker der des­u­den det, at Re­al­da­nia står over for at skul­le fin­de en ny ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør. På det tids­punkt er Jes­per Ny­gård be­sty­rel­ses­for­mand og er der­for tæt på processen.

“Jeg går til be­sty­rel­sen med nav­ne på et par dyg­ti­ge og kom­pe­ten­te po­ten­ti­el­le kan­di­da­ter, og i det for­løb bli­ver jeg spurgt, om jeg egent­lig ik­ke og­så kun­ne væ­re in­ter­es­se­ret,” si­ger han.

Som be­sty­rel­ses­for­mand har han væ­ret en del af at de­fi­ne­re Re­al­da­ni­as ret­ning og står over for blandt an­det at skul­le i gang med at ud­vik­le og im­ple­men­te­re en ka­ta­ly­tisk stra­te­gi, så for ham er det en øn­ske­si­tu­a­tion. Selv om han i for­vej­en har et su­per spæn­den­de job som di­rek­tør i KAB, som han si­ger, be­tæn­ker han sig ik­ke med at si­ge ja til job­bet som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Realdania.

“På den må­de får jeg lov til at ar­bej­de på en stør­re klin­ge med en stør­re mu­skel. Så for mig er det et dybt pri­vil­e­ge­ret spørgs­mål at få fra be­sty­rel­sen,” si­ger han.

Problemdrevet paradigmeskift

Jes­per Ny­gård for­la­der alt­så KAB og sæt­ter sig for al­vor bag rat­tet i Re­al­da­nia i 2013 og går straks i gang med at om­sæt­te de nye tan­ker om ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi til en strategi.

Blå bog
  • Jes­per Trærup Ny­gård (f. 11. de­cem­ber 1961) har væ­ret ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Re­al­da­nia si­den 2013.
  • Fra 1996-2013 var han ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i KAB
  • I 2003 blev han en del af Re­al­da­ni­as be­sty­rel­se, først som med­lem, si­den 2008 som næst­for­mand og fra 2009-2013 som bestyrelsesformand.
  • Jes­per Ny­gård har des­u­den be­sid­det en lang ræk­ke an­dre be­sty­rel­ses­po­ster og sid­der i dag i be­sty­rel­sen i bl.a. The C40 Ci­ties Cli­ma­te Le­a­ders­hip Group og Dansk Sel­skab for Virksomhedsledelse.
  • Var med til at stif­te Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter i 2017 og har væ­ret næst­for­mand frem til 2022 og be­sty­rel­ses­for­mand fra 2022-23. Har des­u­den væ­ret med i sty­rel­ses­rå­det i den pan-eu­ro­pæ­i­ske fonds­for­e­ning Eu­ro­pe­an Fo­un­da­tion Cen­ter (EFC) og er i dag be­sty­rel­ses­med­lem i Philea
  • Han er ud­dan­net cand.scient.adm. fra RUC i 1989

“Da vi i Re­al­da­nia i 2013 la­ver vo­res filan­tro­pi­stra­te­gi, der træ­der i kraft 1. ja­nu­ar 2014, star­ter vi fak­tisk med at kal­de den ‘ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi’. Og det er der ik­ke en kæft, der for­står. Folk tror, det er no­get, der sid­der ved ud­stød­nings­rø­ret på en bus. Men for­må­let og am­bi­tio­nen bag ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, for­står folk godt, når det for­kla­res. Vi en­der med at om­dø­be stra­te­gi­en til ‘pro­blem­dre­vet og dags­or­den­sæt­ten­de filan­tro­pi’. Og det er i vir­ke­lig­he­den en su­per god over­sæt­tel­se af dét at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk,” si­ger Jes­per Ny­gård og fortsætter.

“Dét at ar­bej­de pro­blem­dre­vet, er en di­sci­plin, som er su­per van­ske­lig, men og­så vir­ke­lig in­ter­es­sant. Det er et kæm­pe pa­ra­dig­meskif­te. Og dét at ar­bej­de dags­or­den­sæt­ten­de er i vir­ke­lig­he­den, set fra min stol, vo­res for­plig­tel­se, for­di vi, på de om­rå­der, vi ved no­get om, skal væ­re med til at æn­dre et mind set, og det kan man gø­re ved at sæt­te en dagsorden”.

Det bed­ste dan­ske ek­sem­pel på at ar­bej­de pro­blem­dre­vet, sy­nes han, kom­mer fra Trygfonden.

“Vi har la­vet rig­tig man­ge suc­ces­ful­de pro­jek­ter om blandt an­det in­de­kli­ma og se­ni­o­r­bo­fæl­leska­ber, hvor vi har ar­bej­det pro­blem­dre­vet, men det pro­blem­drev­nes mo­der i Dan­mark er Tryg­fon­den, og det sy­nes jeg, de fortje­ner al mu­lig an­er­ken­del­se for,” si­ger Jes­per Nygård.

Han frem­hæ­ver især Tryg­fon­dens ved­va­ren­de ar­bej­de med at lø­se pro­ble­met med druk­ne­død i Danmark.

“Hvor man må­ske tid­li­ge­re vil­le ha­ve sagt ja el­ler nej til en­kel­te pro­jek­ter, prø­ver fon­den i ste­det at si­ge, at hver gang de ta­ger et pro­jekt ind, skal de må­le og ve­je pro­jek­tet op imod, om det er med til at lø­se det over­ord­ne­de pro­blem,” si­ger han.

“Mig be­kendt har Tryg­fon­den i dag la­vet hen­ved 20 for­skel­li­ge pro­jek­ter, som al­le sam­men har det for­mål at skul­le re­du­ce­re an­tal­let af druk­neu­lyk­ker. Og hver gang har de ev­net at sæt­te for­an­drings­te­o­ri­en bag det pro­jekt op imod det pro­blem, de ger­ne vil lø­se. Det er van­vit­tigt dyg­tigt la­vet, og det for­sø­ger jeg at la­ve en co­py pa­ste af hver dag, når vi ar­bej­der med pro­ble­mer,” si­ger han.

Studieture og udenlandsk inspiration

Op gen­nem 10’erne fort­sæt­ter Jes­per Ny­gård med at ori­en­te­re sig mod USA, når han sø­ger ny vi­den og in­spira­tion om filan­tro­pi­ske ten­den­ser og teorier.

Og på en stu­di­e­tur til USA stø­der han for før­ste gang på be­gre­bet ‘Col­lecti­ve Impact’.

“Jeg har væ­ret 4-5 gan­ge i USA på sy­ste­ma­ti­ske vi­dens­be­søg for at be­sø­ge nog­le af de to­ne­an­gi­ven­de fon­de der­ov­re. Det har væ­ret en stor øjenåb­ner, og på en af de tu­re stø­der vi på be­gre­bet ‘Col­lecti­ve Im­pact’, og på en an­den af de tu­re mø­der vi Mark Kra­mer og Jo­hn Ka­nia, som er de to uni­ver­si­tets­pro­fes­so­rer, der står bag mo­del­len,” for­tæl­ler Jes­per Nygård.

Part­ner­skabs­mo­del­len pas­ser godt ind i Re­al­da­ni­as vi­dens­ba­se­re­de må­de at ar­bej­de på, og for­di mo­del­len er så vel­be­skre­vet i ame­ri­kansk kon­tekst, fø­ler Jes­per Ny­gård sig for­plig­tet til at prø­ve den af i dansk kon­tekst på nog­le af de dags­or­de­ner, Re­al­da­nia ger­ne vil ar­bej­de med.

Det fø­rer til, at Re­al­da­nia igang­sæt­ter tre ‘col­lecti­ve impact-projekter’.

“Nog­le gan­ge er det pro­jek­tet, der er vig­tigst, og nog­le gan­ge er det dét at ud­vik­le me­to­den der er vig­tigst. Og her er det især dét at ud­vik­le me­to­den og spør­ge - kan vi ta­ge den ame­ri­kan­ske ‘col­lecti­ve im­pact-tra­di­tion’ og er­fa­ring og ta­ge ind i en an­den kon­tekst, det vil si­ge i et an­det land?,” si­ger han og ud­dy­ber, at USA og Dan­mark især ad­skil­ler sig fra hin­an­den ved, at USA er ka­rak­te­ri­se­ret ved, at man of­te ar­bej­der på trods af den of­fent­li­ge sek­tor, hvor dansk filan­tro­pi er ka­rak­te­ri­se­ret ved, at vi langt over­ve­je­ne ar­bej­der sam­men med den of­fent­li­ge sektor.

Al­li­ge­vel lyk­kes det, iføl­ge Jes­per Ny­gård, at over­fø­re me­to­den til en dansk kon­tekst. Ud af de tre før­ste ‘col­lecti­ve im­pact-pro­jek­ter’ vi­ser det sig, at me­to­den ik­ke er så eg­net til to af pro­jek­ter­ne, som de prø­ver den af på, men at den til gen­gæld er me­get vel­eg­net til det tred­je, me­ner Jes­per Nygård.

Det tred­je ‘col­lecti­ve im­pact-pro­jekt’ er end­da så vel­lyk­ket, at det har dan­net bag­grund for et af de me­get mar­kan­te re­sul­ta­ter af de grøn­ne tre­part­s­for­hand­lin­ger, nem­lig Den Grøn­ne Are­al­fond, hvor Sta­ten og No­vo Nor­disk Fon­den til sam­men nu ind­sky­der 40 mia. kr., til­l­fø­jer Jes­per Nygård.

Si­den er me­to­den ble­vet for­fi­net og ud­vik­let til de sær­li­ge dan­ske for­hold af man­ge par­ter, og an­dre filan­tro­pi­ske ak­tø­rer har og­så kun­net læ­re af de gen­nem­før­te pro­jek­ter, li­ge­som Re­al­da­nia har kun­net læ­re af an­dres projekter.

“Jeg har al­tid tro­et på, at det med at for­stå, hvad an­dre gør, kan gø­re os klo­ge­re. Hvis vi ik­ke snup­per de bed­ste er­fa­rin­ger, så ud­vik­ler vi hel­ler ik­ke os selv,“ si­ger han.

Aha-oplevelse og fondsforening

Det er og­så i kon­tekst af in­spira­tio­nen fra USA, at Jes­per Ny­gård får en af si­ne stør­ste aha-op­le­vel­ser i 10’erne. Det sker, da hans egen over­be­vis­ning om ‘klo­ge pen­ge’ plud­se­lig bli­ver bak­ket op af to­ne­an­gi­ven­de forsk­ning, der be­kræf­ter ham i, at Re­al­da­nia har fat i noget.

“No­get an­det ret epo­ke­gø­ren­de, der sker for mig i 10’erne, er, da Ro­ck­e­fel­ler Philant­hro­py Ad­visors af­slut­ter et forsk­nings­pro­jekt om­kring 2017, som i vir­ke­lig­he­den prø­ver at ta­ge Pro­fes­sor Pe­ter Druck­ers gam­le te­o­ri ‘The The­ory of the Bu­si­ness’, som bru­ges me­get i CBS-mil­jø­er, og over­fø­re til ‘The­ory of the Fo­un­da­tion’,” for­tæl­ler Jes­per Nygård.

Iføl­ge stu­di­et er en af de vig­tig­ste for­skel­le på at dri­ve filan­tro­pisk virk­som­hed og kom­merci­el virk­som­hed, at hvor den kom­merci­el­le for­ret­ning helt le­gi­timt gør, hvad den kan for at hol­de på si­ne for­ret­nings­hem­me­lig­he­der, så er fon­dens el­ler filan­tro­pens grund­præ­mis, at al vi­den bør bli­ve stil­let til rå­dig­hed for al­le an­dre – en va­ri­ant af, at vi­den skal væ­re open sour­ce, for­tæl­ler Jes­per Nygård.

“For mig er det en kæm­pe aha-op­le­vel­se, for­di jeg på det tids­punkt ik­ke har haft en forsk­nings­mæs­sig krog at hæn­ge mit syns­punkt om klo­ge pen­ge på. Men der gi­ver stu­di­et mig den ind­sigt, at når vo­res for­plig­tel­se er at de­le al vi­den, så har Hen­rik Tvar­nø (for­hen­væ­ren­de di­rek­tør i AP Møl­ler Fon­den, red.) ik­ke ret i, at vi har for man­ge kom­mu­ni­ka­tions­folk i Re­al­da­nia,” si­ger Jes­per Ny­gård med et lil­le smil.

Midt i 10'erne sker der des­u­den en stor ting i Jes­per Ny­gårds filan­tro­pi­ske vir­ke. Gen­nem sit en­ga­ge­ment i EFC bli­ver han be­vidst om, at der, blandt de 29 eu­ro­pæ­i­ske med­lem­slan­de, kun er to, der ik­ke har en fonds­for­e­ning. Dan­mark og Albanien.

“Det fø­rer til et for­søg, der kom­mer ef­ter et par al­le­re­de mis­lyk­ke­des for­søg, hvor en ræk­ke mel­lem­sto­re fon­de i 2014-15 ta­ger et vir­ke­lig pris­vær­digt ini­ti­a­tiv om et sam­ar­bej­de, der gør, at vi i 2017 kan stif­te Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, hvor jeg får æren af at bli­ve næst­for­mand og for­mand i de før­ste fem år. Det brin­ger og­så den dan­ske fonds­sek­tor me­get tæt­te­re sam­men og er i sig selv en vig­tig del af, hvad der sker i 10’erne,” si­ger Jes­per Nygård.

Den filantropiske værktøjskasse

Selv­om en del filan­tro­pi­ske ak­tø­rer be­gyn­der at ar­bej­de pro­blem­dre­vet og ka­ta­ly­tisk i 10’erne, er det dog langt fra al­le. Hel­dig­vis, me­ner Jes­per Nygård.

“Det er me­get vig­tigt ik­ke at op­fat­te den filan­tro­pi­ske sek­tor som en sek­tor, der går i takt. En me­get stor del af fon­de­ne be­gyn­der at ar­bej­de me­re stra­te­gisk og ka­ta­ly­tisk op gen­nem 00’erne og 10’erne, men en ræk­ke hol­der fast i den me­re klas­si­ske til­gang, og det er fuld­stæn­dig le­gi­timt ef­ter min op­fat­tel­se,” si­ger han.

Jes­per Ny­gård for­tæl­ler, at den klas­si­ske ud­de­lings­ba­se­re­de til­gang til filan­tro­pi med lidt hån­ligt islæt kal­des ‘in­box-dri­ven philant­hro­py' i vis­se kred­se, med hen­vis­ning til, at fon­de­ne blot ven­ter på, at der tik­ker en an­søg­ning ind i postkassen.

Men iføl­ge Jes­per Ny­gård er der man­ge, der ar­bej­der an­søg­nings­dre­vet, som ar­bej­der uhy­re pro­fes­sio­nelt, og han me­ner, at der er be­hov for al­le de for­skel­li­ge filan­tro­pi­ske metoder.

“Hvis din værk­tøjskas­se kun har en ham­mer, så mang­ler du no­get til at skrue en stjer­neskrue i el­ler stram­me en bolt, el­ler hvad du nu en­gang får brug for,” si­ger han og fortsætter:

For mig har det væ­ret vig­tigt, og vil for­ment­lig bli­ve ved med at væ­re vig­tigt, at vo­res stra­te­gi­ske ar­bej­de med filan­tro­pi bå­de in­de­hol­der klas­si­ske greb, stra­te­gi­ske greb og ka­ta­ly­ti­ske greb.

Jes­per Ny­gård – Adm. di­rek­tør, Realdania

“For mig har det væ­ret vig­tigt, og vil for­ment­lig bli­ve ved med at væ­re vig­tigt, at vo­res stra­te­gi­ske ar­bej­de med filan­tro­pi bå­de in­de­hol­der klas­si­ske greb, stra­te­gi­ske greb og ka­ta­ly­ti­ske greb. Jeg sy­nes, at klas­sisk, stra­te­gisk og ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi le­ver rig­tig fint si­de om side.”

Jes­per Ny­gård me­ner, at den dan­ske filan­tro­pi­ske sek­tor i lø­bet af de sid­ste ti - og især de sid­ste fem år - er ble­vet mar­kant bed­re til at væl­ge det rig­ti­ge red­skab til det rig­ti­ge problem.

“Der er nog­le pro­ble­mer, du ik­ke kan lø­se, hvis du ale­ne ar­bej­der an­søg­nings­dre­vet. Men der er an­dre ty­per af pro­ble­mer, du ik­ke kan lø­se, hvis du ik­ke og­så ar­bej­der an­søg­nings­dre­vet. Og der er nog­le pro­ble­mer, som du må­ske ik­ke får øje på, hvis du ik­ke og­så ar­bej­der an­søg­nings­dre­vet, for­di an­søg­nin­ger­ne bi­dra­ger med at vi­se, hvad der rø­rer sig i sam­fun­det,” si­ger han.

Pippi som ledelseshelt

Jes­per Ny­gårds in­ter­na­tio­na­le fo­kus har gen­nem al­le åre­ne pri­mært væ­ret fo­ku­se­ret på vi­dens­op­byg­ning og vi­dens­de­ling, frem for egent­li­ge in­ter­na­tio­na­le samarbejder.

I lø­bet af de man­ge stu­di­e­tu­re og sam­ar­bej­der i in­ter­na­tio­na­le net­værk har Jes­per Ny­gård blandt an­det væ­ret på be­søg og ud­veks­let er­fa­rin­ger med fon­de som Ford Fo­un­da­tion, Ro­ck­e­fel­ler Philant­hro­py, Hewlett Fo­un­da­tion, Lau­des Fo­un­da­tion, Ro­bin Hood Fo­un­da­tion i New York, Fritt Ord i Nor­ge, Kör­ber stiftung i Tys­kland, King Bau­dou­in Fo­un­da­tion i Bel­gi­en, Wel­lco­me Trust i Lon­don og La Caixa Fo­un­da­tion i Barcelona.

I dag me­ner han, at man­ge eu­ro­pæ­i­ske fon­de er kom­met på fuld høj­de med man­ge af de ame­ri­kan­ske fon­de, li­ge­som Asi­en og­så stormer frem, så hvor han op­fat­ter USA som sto­re­bror, da han be­gyn­der at læ­se og for­stå, hvad filan­tro­pi er i 00’erne, er filan­tro­pi­en me­get me­re glo­bal i dag.

“I dag er der man­ge epi­cen­tre,” si­ger han.

No­get er dog sta­dig, som det al­tid har væ­ret for Jes­per Ny­gård, nem­lig hans an­sku­el­se af le­del­se - og og­så her har han hen­tet vi­den i ud­lan­det, nem­lig vo­res na­bo­land Sverige.

“Nu har jeg væ­ret ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i 28 år, og i al­le åre­ne har Pip­pi Langstrøm­pe væ­ret min helt le­del­ses­mæs­sigt - det har ik­ke væ­ret fi­ne bø­ger fra CBS. Hun si­ger tre ting, der har sty­ret he­le mit liv. Hun si­ger: ‘Hvis du ti­er stil­le for læn­ge, så vis­ner tun­gen.’ - Og det er der ik­ke fa­re for sker for mig, som du kan hø­re. Og så si­ger hun: ‘Det har jeg al­drig prø­vet før, så det kan jeg sik­kert sag­tens fin­de ud af’, hvil­ket jeg sy­nes er en fan­ta­stisk til­gang til li­vet. Og så si­ger hun det al­ler­vig­tig­ste for al­le fon­de og filan­tro­per, sy­nes jeg, nem­lig: ‘Den, der er væl­dig stærk, bør og­så væ­re væl­dig rar’,” si­ger Jes­per Nygård.

Der skal dog, til det, be­mær­kes, at det er en ud­bredt fejl­ci­te­ring, at Pip­pi Langstrøm­pe skul­le ha­ve sagt: ‘Det har jeg al­drig prø­vet før, så det kan jeg sik­kert sag­tens fin­de ud af’, frem­går det af lit​te​ra​tur​si​den​.dk. I bo­gen 'Pip­pi går om bord' si­ger Pip­pi dog no­get, der bud­skabs­mæs­sigt min­der me­get om det, da hun bli­ver spurgt, om hun kan spil­le kla­ver, nemlig:

"Hvor­dan skul­le jeg kun­ne vi­de det, når jeg al­drig har prø­vet det. Jeg har al­drig haft no­get kla­ver at prø­ve det på. Og det si­ger jeg dig, Tom­my - at spil­le kla­ver uden kla­ver, kræ­ver ko­los­sal træ­ning, in­den man får det lært."

Tre dominerende temaer i 20’erne

Når Jes­per Ny­gård i dag ser på det fondsland­skab, der præ­ger sam­ti­den og må­ske og­så frem­ti­den, er der især tre te­ma­er, han me­ner vil dominere.
“Jeg tror, at det her med den ind­byg­ge­de asym­me­tri mel­lem dem, der sø­ger pen­ge, og dem der vil gi­ve pen­ge, vil fyl­de me­re og me­re. Der skal ska­bes bed­re sam­ta­ler om asym­me­tri­en,” me­ner han.

Jes­per Ny­gård næv­ner, at Re­al­da­nia i de sid­ste seks-syv år sy­ste­ma­tisk har spurgt al­le an­sø­ge­re, der har få­et af­slag, om de har følt sig godt be­hand­let, og om de kan for­stå, hvor­for de fik af­slag. Det er der, iføl­ge Jes­per Ny­gård, ik­ke er ret man­ge, der gør i Eu­ro­pa, hvor­i­mod der er fle­re, der gør det i USA.

He­le dis­kus­sio­nen om, hvor­dan det er at væ­re mod­ta­ger af vo­res pen­ge, tror jeg der­for vil fyl­de me­re og mere

Jes­per Ny­gård – Adm. di­rek­tør, Realdania

“Det for­ven­tes, med ret­te, af os, at vi bli­ver dyg­ti­ge­re til at for­stå og sæt­te os ind i ram­me­vil­kå­re­ne for de man­ge par­ter, som vi sam­ar­bej­der med. He­le dis­kus­sio­nen om, hvor­dan det er at væ­re mod­ta­ger af vo­res pen­ge, tror jeg der­for vil fyl­de me­re og me­re,” si­ger han.

Der­u­d­over tror han, at magt­be­gre­bet og for­valt­nin­gen af magt vil fyl­de me­get i 20’erne på grund af de man­ge sto­re kri­ser, ver­den står midt i.

“FN og Wor­ld Eco­no­mic Forum og fle­re an­dre ta­ler om po­lykri­ser. Det he­le bræn­der jo på en el­ler an­den må­de på vo­res jord­klo­de. Og agi­li­tet og for­an­drings­pa­rat­hed hos fon­de­ne tror jeg kom­mer til at be­ty­de me­get. Jeg tror, fon­de­ne over de næ­ste ti år vil mi­ste le­gi­ti­mi­tet over en bred kam, hvis de ik­ke age­rer tænk­somt i for­hold til den ver­den, som på man­ge må­der står over for sto­re og kom­plek­se ud­for­drin­ger,” si­ger han.

Det sid­ste te­ma, som Jes­per Ny­gård frem­hæ­ver som do­mi­ne­ren­de i sam­ti­den og frem­ti­den, er transparens.

“Jeg tror, sam­fund­s­kon­trak­ten vil for­dre, at vi bli­ver bed­re til at væ­re trans­pa­ren­te. Og ud­vik­lin­gen går klart den vej. Vi flyt­ter os al­le sam­men i ret­ning af me­re og me­re trans­pa­rens, for ek­sem­pel på in­ve­ste­rings­si­den og of­fent­lig­gør me­get me­re end for ti år si­den. Folk skal kun­ne for­stå vo­res valg og pri­o­ri­te­rin­ger, og det skal væ­re nem­me­re at kig­ge os i kor­te­ne og ud­for­dre, om vi gør det så godt, som vi over­ho­ve­det kan,” si­ger han og tilføjer:

“Jeg tror, at der kom­mer gan­ske me­get me­re in­ve­ste­ring med et for­mål. Fra det tra­di­tio­nel­le ka­pi­ta­lis­me­syns­punkt om blot at ska­be et af­kast til at vil­le gan­ske me­get me­re. For 25 år si­den var filan­tro­pi­en på et sta­die, hvor po­ten­ti­a­let så små be­gynd­te at gå op for os. Så­dan er det li­ge nu med in­ve­ste­rin­ger­ne. Der er et kæm­pe po­ten­ti­a­le – og det er så småt ved at gå op for os.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu